Din leverandør af stålkonstruktioner

Hammerum Stålbyg er en forholdsvis lille spiller på markedet for stålbyg. Vores ambition er ikke at være den største – vi vil derimod være den bedste!

Vi har det bedst med et tæt samarbejde med vore kunder, hvor den direkte dialog og de nære relationer er i højsædet i alle faser af projektet: Allerede fra den første kontakt og videre over rådgivning, konstruktion, beregning, produktion, levering og montage.

Hos Hammerum Stålbyg er vi ikke flere, end at alle kender alle. Her er man aldrig i tvivl om, hvem man skal have fat i – og her er alle vant til at tage ansvar. Hos os er en aftale en aftale!

Vores ingeniører føler sig hjemme både på værkstedet, på kontoret og på tegnestuen, og er der brug for en ekstra hånd under montagen, stiller alle sig til rådighed.

Kort sagt: Vi arbejder som en sammentømret enhed og ved, at vi er stærkt afhængige af hinandens indsats. For ingen kæde er som bekendt stærkere end det svageste led.

Velkommen hos Hammerum Stålbyg.
Her er du i gode hænder.

SPECIALKONSTRUKTIONER

Vi udfører stålkonstruktioner efter EXC2, EXC3 og DS/EN ISO 3834-2 indenfor ståltyperne S235 til S355 i alle gængse dimensioner. Vi bistår gerne med beregninger og udfærdigelse af tegninger og deltager i hele processen, inkl. montage til aftalt tid.

Stålspær

Mindre – eller mere specielle opgaver – passer godt ind i produktionen hos os. Vi har gennem årene påtaget os utallige udfordringer indenfor beregning, konstruktion og produktion af stålspær. Kom trygt med dine ønsker – så finder vi sammen en god løsning.

ALTANER

Hos Hammerum Stålbyg har vi flere års erfaring som ordreproducerende leverandør af altaner i overskuelige ordrestørrelser til både nybyggeri og bestående bygninger. Vi kan derfor tilbyde hjælp til både opmåling og konstruktion af altaner, specielt til renoveringsopgaver.

GITTERDRAGERE

Når der er behov for bærende konstruktioner med stor spændvidde, er gitterdragere ofte en fordelagtig løsning. Hos Hammerum Stålbyg har vi stor erfaring med beregning og konstruktion af gitterdragere til dette formål.

SØJLER/BJÆLKER

Vores referenceliste er meget omfattende indenfor søjler og bjælker til byggerier rundt i hele landet. Vi vælges også ofte som leverandør, når der stilles specielle krav til finish fx ved synlige samlinger og lignende. Vi er gerne behjælpelige med beregning og opmåling og tager ansvar helt fra start til den sidste bjælke er monteret.

KOMPOSITBJÆLKER

I situationer, hvor der er behov for at spare højde, fx i etagebyggeri, kommer kompositbjælkerne virkelig til deres ret. Vi har mange års erfaring med beregning og konstruktion af kompositbjælker og en lang række referencer på området.

HAMMERUM STÅLBYG ER EN
MESTER I STÅLKONSTRUKTIONER

Derfor skal du vælge os

Ønsker du en fleksibel og kvalitetsbevidst leverandør, som ikke overlader noget til tilfældighederne, er du i gode hænder hos Hammerum Stålbyg.

Vi er certificeret i henhold til EN 1090-1 og tilbyder selv hele processen fra opmåling til beregning, konstruktion, produktion og overfladebehandling samt levering og montage med egne biler.

Stålkonstruktioner siden

1960

Personlig, kvalificeret rådgivning

Du får din egen personlige kontakt, som følger din ordre hele vejen gennem processen. Det giver dig tryghed og sikkerhed for levering af stålkonstruktioner i høj kvalitet til aftalt tid.
Hammerum Stålbyg ApS
Kontakt

Copyright © 2020 Hammerum Stålbyg A/S - Cooke- og Privatlivspolitik